Skal jeg vælge en standardintegration eller en skræddersyet specialløsning? Det er et typisk spørgsmål, vi oplever at få – og vores korte svar er, at det afhænger af din virksomhed, behov og ordrekapacitet.

Et eksempel på en standardintegration er vores kunde Veark, hvor vi har synkroniseret data mellem deres webshop og lager. De bruger Shopify som deres eksterne lager- og distributionspartner. Vores standardintegration sikrer at data automatisk synkroniseres mellem webshop og Ackro – således lagertal, ordreinfo, betalingsstatus, track & tracke mm. altid er opdateret på tværs af de forskellige systemer. Fordelene er blandt andet at kunden sparer en masse tid fra manuelle processer og risikoen for fejl minimeres.
Er du nysgerrig på at vide mere om vores standardløsninger, kan du læse mere om vores priser lige her.

Når vi får forespørgsler fra kunder, kan der være komplekse ønsker som kræver programtilretning eller specialudvikling. Et godt eksempel er kunden Build-A-Bear, hvor vi har udviklet en specialløsning, der kører ovenpå vores integrationsplatform Easylink. En af fordelene hermed er blandt andet at kunden ikke bliver personafhængig, da flere af vores dygtige og erfarne udviklere kan servicere, vedligeholde og videreudvikle løsningen.
Build–A-Bear´s specialløsning sikrer en stabil og automatiseret synkronisering af ordrer og lagertal på tværs af virksomhedens forskellige centrale systemer i ind- og udland. Det omfatter blandt andet deres eCommerce, ERP, lager og POS-system. Som en del af løsningen, er der også specialudviklet integration mellem deres POS-system og gavekortsystem, samt et webbaseret certifikatsystem.
Samarbejdet med Build-A-Bear er et godt eksempel på, hvordan en integrationsløsning kan skræddersyes ud fra aktuelle forretningsprocesser, teknisk IT-setup og specielle krav til kundeoplevelsen. Det er også et godt eksempel på, hvordan en kompleks løsning gradvist kan udvides med nye integrationer i takt med at kundens behov ændrer sig til mere.
Ved tilmelding giver du samtykke til løbende at modtage nyheder fra SoftInform.
Ønsker du ikke flere mails, kan du til enhver tid afmelde dig.